Bryst og tricep træning i Ramadan

Hej alle og as-salamu aleikum,

Vi er nu igang med anden uge af Ramadan og jeg springer direkte over til den anden del af min træningsplan. I den første uge fokuserede jeg på at træne hele kroppen hver 2.-3. dag, og det har fungeret rigtig godt! :)

Igår gik jeg så igang med en mere “traditionel” bryst/triceps træning – og det var rigtig godt! Min krop er tydeligvis ved at vænne sig til at træne med den væskerestriktion vi oplever i Ramadan, men det betyder stadig ikke at vi skal give den fuld gas! Jeg er stadig meget opmærksom på min krop og min vejrtrækning selvom jeg vænner mig mere og mere til det.

Min bryst og tricep træning i Ramadan:

Efter min ca. 2 km cykeltur til fitnesscentret, var jeg allerede lidt varm og klar til at gå igang med denne uges program.

Jeg startede med næsten samme opvarmningssæt, som sidste uge, hvor jeg samtidig trænede lidt “tungt” ben.

  • 10 x squad med 2 x 16kg kettlebells – styrker benene og varmer ryggen op
  • 15 x armbøjninger
  • 20 x maveklaps
  • Alt ovenstående x 3 med max 30 sek. pause imellem sæt

Så var jeg godt varm, min puls var oppe og klar til at træne resten af kroppen.

Jeg lavede 3 sæt af alt på nær første øvelse, hvor jeg lavede 4. Jeg holdt mig ikke tilbage i forhold til vægten og tog den stort set til max:

  • 10 x flad bænk dumbell bænkpress
  • 10 x dumbell pullover
  • 10 x Skrå bænk dumbell bænkpress
  • 10 x Cable bryst flys
  • 10 x Cable lower chest raise
  • 10 x Dips
  • 10 x Tricep torv pushdown
  • 10 x Tricep overhead extension

En fantastisk god bryst og tricep træning 😀

byrst-tricep

 

Afslutning:

  • 20 maveklaps – 3 sæt
  • 15 armbøjninger – 3 sæt (for liiiiige at presse det sidste ud :) )
  • Udstrækning

Efterfølgende kost:

Igår stod den på dejlige hjemmelavede burgere! Nøj, det smagte godt! Frisk kød fra slagteren, hjemmelavede brugerboller med fuldkorn og graham mel og hjemmelavet hummus til! Ved siden var der lidt blandet salat og en halv avocado. Skønt, skønt! … men naturligvis blev fasten åbnet med nogle dadler og en dejlig hjemmelavet suppe kød :)

bryst og tricep træning i Ramadan

Senere på aftenen var der selvfølgelig den obligatoriske frugtskål med vandmelon, granatæble, druer, jordbær og kiwi.

Derudover, var der en lille treat af hjemmelavet peanutbutter cups (http://pureella.com/3-clean-ingredients-homemade-peanut-butter-cups/ – se for opskrift).

Til Suhur (sidste måltid) spiste jeg noget fisk, banan og et par svesker.

Jeg vil forsøge at træne lidt oftere i denne uge og vil selvfølgelig fortsat skrive om min oplevelse af at træne i Ramadan 😉