Træningssession nr. 2 – Fuld gas i træningscentret

Hej alle og as-salamu aleikum,

Igår var min anden aften i træningscentret her i Ramadan, og det gik rigtig fint! Fuld gas i træningscentret 😀

I tirsdags forklarede jeg, hvordan jeg holdt lidt igen, og havde en psykisk barriere pga. væskerestriktionen. Denne gang havde jeg en god energi og denne gang holdt jeg mig ikke tilbage på vægten. Jeg løftede lige omkring det jeg normalt ville gøre, men kunne dog godt mærke, at det var en tand hårdere – altså at jeg var en tand svagere… men det skal ikke holde mig tilbage for at lave nogle gains! :)

Jeg var oppe i træningscentret igen ca. kl. 20.15 og var færdig ca. kl. 21.00. Så en god times træning.

Jeg oplevede dog noget andet igår. Idet jeg ikke holdt tilbage og gav den gas, så havde min krop brug for et par ekstra minutter til lige at køle ned. Min puls var oppe og min forbrænding i gang. Normalt ville man jo drikke en masse vand for at få kroppen til at køle af, men det gjorde jeg af gode grunde ikke. Jeg skulle lige tage nogle ekstra dybe indåndinger imens jeg sad, så pulsen lige kunne falde naturligt. Når man ikke kan køle kroppen af ved at drikke vand, så virker et koldt bad også rigtig godt bagefter :) . Jeg nævner udelukkende dette i tilfælde af, at hvis nogle af jer træner med lige så meget power, så SKAL i bruge et par minutter på lige at køle kroppen ned ved at sætte jer ned, tage nogle dybeindeåndinger og noget vand i hovedet. Det smarteste vil dog nok være i stedet at sænke ens træningsniveau, så kroppen ikke har behov for at køle så meget af. Blot til orientering :)

Nå, men lad os gå til træningsprogrammet:

Min anden træningssession i Ramadan

Jeg var igennem en full-body session, som sidst. Jeg bor ca. 2 km fra fitnesscentret, og cykler altid derover – dvs. jeg allerede er lidt varm når jeg ankommer.

Jeg startede med samme opvarmningssæt, som sidst, hvor jeg samtidig trænede lidt “tungt” ben.

  • 10 x squad med 2 x 16kg kettlebells – styrker benene og varmer ryggen op
  • 10 x “langsomme” armbøjninger
  • 20 x mavebøjninger
  • Alt ovenstående x 3 med max 30 sek. pause imellem sæt

Så var jeg godt varm, min puls var oppe og jeg var klar til at angribe vægtene.

Rutinen lød som følgende:

  • 8 x tung dødløft – 4 sæt (80-100 kg. – tæt på mit max)

Supersæt:

  • 10 x skrå bænk dumbell bænkpres – 4 sæt (30kg. dumbells – tæt på max)
  • 10 x rear delt flyers – 4 sæt

Enkeltsæt:

  • 10 x dips – 4 sæt (max 15-20 sek. pause)

Supersæt:

  • 10 x stående barbell bicep curl
  • 10 x stående barbell shoulder press
  • 10 x stående barbell upright rows

Afslutning:

  • 20 x mavebøjninger – 3 sæt
  • Udstrækning

Som I kan se, så matcher det lidt samme program som i sidste uge og det går rigtig godt indtil videre! :)

Efterfølgende kost:

Jeg åbnede fasten med nogle mandler, dadler, et glas vand og en dobbelt scoop proteinshake. Derefter stod den på rispapirruller med kalkun og grøntsager, stegte brune ris med grøntsager og løg, og en lækker grøn salat. Jeg supplere stadig med vitamin piller og fiskeolie. Derefter en stor frugtskål med røde druer, hindbær, vandmelon og banan – masser af fibre og gode antioxidanter :)

gas i træningscentret

Så var der en hjemmelavet jordbærtærte uden flødeskum og helt uden sukker. Fantastisk god 😀

Senere på aftenen spiste jeg nogle lakse, avocado og salat fuldkornstortillaruller.

Indtil videre har min kost været virkelig god. Jeg føler mig på ingen måde nede i dagtimerne. Jeg forsøger at fokuser mine kulhydrater og proteiner til Iftar, og det sunde fedt og fibre til Suhur (sidst måltid på natten). Det har indtil videre fungeret rigtig godt og jeg vil gerne komme med en mere specifik update på min kost senere på ugen, inshallah :)